Nyttige oplysninger for at finde frem til vores sprogskole i Siena
Firenzes lufthavn Peretola Amerigo Vespucci (FLR) har forbindelser med de største lufthavne i Italien som Rom og Milano.
Direkte busser afgår fra lufthavnen til Firenzes hovedbanegård (Firenze SMN) og omvendt: Derfra kan du komme til Siena med tog eller bus.
Til dem der vil med bus fra Firenze
Den nemmeste måde at komme til Siena fra Firenze er med bus. Busstationen, kaldet SITA, ligger lige ved siden af togstationen ved Via Santa Caterina da Siena. Det er ikke muligt at reservere pladser, du skal blot købe en billet på busstationen. Det sidste stop i Siena er piazza Gramsci, i byens centrum.
Med tog fra Firenze til Siena
Hovedbanegården i Firenze er "Santa Maria Novella" (Firenze SMN). Herfra anbefaler vi at tage et direkte tog til Siena. Alternativt er der toge til Empoli, hvor det er nødvendigt at skifte tog for at komme til Siena. Siena togstationen ligger uden for byen. Bybusser kører flere gange i timen, men de er ikke særlig praktiske for rejsende med stor bagage.
Fra Pisa
Inde i lufthavnen i Pisa, "Galileo Galilei" (PSA), er der en togstation, hvorfra man kan tage et tog i retning af Firenze, hvor man skal skifte tog i Empoli for at ankomme i Siena. Der er en togforbindelse fra Pisa til Siena om hver 2 time, og rejsetiden er cirka 2 timer og 30 minutter. Derudover er der en direkte busforbindelse fra Pisa lufthavn til Siena, dog har denne kun en afgang om dagen.
Fra Rom
Fra Roms lufthavn, "Fiumicino-Leonardo" (FCO), er der direkte toge til hovedbanegården (Roma Termini) eller til banegården "Tiburtina". Fra "Termini" kan du rejse med tog til Siena, med skift på Chiusi-Chianciano. Bemærk venligst at togene mellem Chiusi og Siena gør mange stop i mindre byer (Montepulciano, Sinalunga og Asciano inkluderet). Fra togstationen "Tiburtina" kan du tage en bus til Siena (med selskabet SENA ). Der er 7 afgange om dagen fra mandag til lørdag og 5 afgange om søndagen. Rejsetiden er omkring 3 timer.
I bil
Ankomst fra nord: Tag Chiantigiana fra Firenze (SS 222-72 km), der krydser Chianti-bakkerne eller motorvejen (SS 2 superstrada Siena / Firenze - 68 km).
Ankomst fra syd: Siena kan nås ved at tage motorvejen fra Rom (A1 Rom-Firenze, Valdichiana-afkørsel), dreje til højre ad statsvejen nr. 326 (Bettolle-Siena - 240 km).
Ankomst til din lejebolig
Vi foreslår at tage en taxa, når du ankommer til Siena. De er let tilgængelige på TAXI stationen foran lufthavnen eller foran stationen. Bare rolig, hvis du ikke kender sproget endnu! Det er tilstrækkeligt at give adressen til chaufføren. OBS: Tag altid hvide eller gule taxier, der har taxameter. Private taxachauffører kan tage en forhøjet takst.
På forespørgsel tilbyder skolen dig en transfer-service fra lufthavnen / stationen til din bolig. Hvis du ønsker denne tjeneste, skal du krydse det af ved indskrivelse eller kontakte os mindst en uge før din ankomst. Vi har brug for præcise oplysninger om ankomsttidspunkt og tog eller flynummer. Klik her for mere information.